Gratis prisoverslag på din kommende Garage

Tilbygning
Års erfaring
Garage
Nybyggeri
Velkommen til

Tilbygningpris.dk

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Går du med tanker om at få bygget en ny garage eller måske renovere den gamle, bør du læse denne artikel. Her får du gode råd og vigtig information om dit forestående byggeprojekt. Til trods for at ændringer i bygningsreglementer har gjort det nemmere at opføre en ny garage på din grund, er der stadig mange ting, du skal være opmærksom på. Du skal også overveje hvilke materialer, du ønsker din nye garage opført i, om der skal være redskabsskur eller værksted tilknyttet og om der skal være plads til en eller to biler. 

Læs med her, hvor vi giver dig en grundig og kyndig gennemgang af både regler og muligheder, inden du går i gang med dit nye byggeprojekt.

Kend reglerne når du skal bygge ny garage

Det er heldigvis, med det nye bygningsreglement der kaldes BR18, blevet noget nemmere at opføre det, der kaldes sekundære bygninger på din matrikel. Sekundære bygninger er for eksempel haveskur, drivhus, carport eller garage. Altså alle andre bygninger end din primære beboelse. 

I grove træk behøver du nu ikke længere søge byggetilladelse, når der opføres sekundær bygning under 50 m2 på din grund. I knap så grove træk, er der stadig en del forbehold, som du skal være opmærksom på.

Der er nemlig stadig en masse regler omkring afstande til skel, sammenbygning med din bolig og brandsikring. Her gør du klogt i at alliere dig med et murerfirma, der har styr på disse regler. 

Du også skal kende den maksimale byggeprocent for din grund, desuden skal du have tjek på lokalplanen for dit område og du skal undersøge, om der er begrænsende servitutter på din matrikel. 

Nogle af tingene er lette at få styr på, blandt andet din maksimale byggeprocent, din lokalplan og eventuelle servitutter. Det kan du læse mere om nedenfor.

Bebyggelsesprocenten har stor betydning

Når du skal opføre garage på din grund, er det vigtigt at du har styr på din bebyggelsesprocent. Den er nemlig forskellig, alt efter hvilken slags bolig du bor i, eller om det er på din sommerhusgrund garagen skal bygges på. Som udgangspunkt gælder nedenstående procenter, men du skal være opmærksom på, at din lokalplan og dine servitutter kan angive en anden bebyggelsesprocent, som til enhver tid er den gældende.

  • Fritliggende huse 30 % (du kan fratække de første 50 m2 sekundære bygninger)
  • Sammenbyggede huse 40 % (du kan fratrække de første 20 m2 sekundære bygninger)
  • Sommerhuse 15 %

Bebyggelsesprocenten forstås som den del af din grund, der må være bebygget. Har du en parcelhusgrund på 1000 m2, en fritliggende villa med et  etageareal på din på 200 m2, er din nuværende bebyggelsesprocent 20, såfremt du ikke har sekundære bygninger på grunden. Du kan opføre en garage på 50m2 og stadig have en og stadig have en bebyggelsesprocent på 20. Alle sekundære bygninger efter de første 50 m2, tæller så i din bebyggelsesprocent.

Hvilken garage skal du vælge

Der er rigtig mange forskellige muligheder, for at få en god og anvendelig garage på din matrikel. Vi har valgt at koncentrerer sig om 3 af de mest anvendte garager. Her får du grundig information om hver enkel model, så du er sikker på, at din garage er det rette valg for dig. Det er immervæk en stor investering, der gerne skal holde i mange år og gerne med mindst mulig vedligeholdelse. 

 

  • Den murede garage

Der er her tale om en fritstående garage der er muret op i mursten. Den har et betonfundament og støbt garagegulv. Der er mulighed for at isolere garagen, så den holder bedre på varmen. Det er muligt at opmure i både gasbeton blokke og mursten afhængig af hvilket materiale det hus er muret i.

Der er også mulighed for at lægge gulvvarme i hele eller dele af gulvet, hvis det er et sted du kommer til at opholde dig meget. Du Skal naturligvis have indlagt el i din murede garage, men indlagt vand er også en mulighed der er værd at overveje. Få lavet en vandhane både inde og ude, så du har nem adgang til vand også i have eller indkørsel. Det letter bilvask, cykelvask og havevandingen en hel del. 

Skal garagen stå med de rå mursten, så vælg en farve der enten er den samme som din bolig  eller komplementerer den godt. Har dit hus pudset eller vandskuret facade, kan du også få pudset eller vandskuret garagen, så helhedsindtrykket bliver perfekt. Den murede garage er holdbar og kræver minimal vedligeholdelse. Vælger du oppudsning er der lidt mere vedligeholdelse, men det kender du sikkert allerede fra dit hus.

 

  • Trægaragen

Også her er der tale om en fritstående garage, der er bygget op om et fundament. I stedet for at mure op i mursten, beklædes den med træ i den ønskede kvalitet og farve. Her har du også mulighed for at isolere, for ekstra varme i de kolde måneder. Du kan også her få indlagt både gulvvarme el og vand, akkurat som i den murede garage. Og der er stadig også en mulighed, at tilføje ekstra rum til din trægarage.

Du skal sørge for at male eller imprægnere træet, så det kan holde til vind og vejr, uden at det alt for hurtigt kommer til at se trist og gammelt ud. Med en trægarage er der noget mere vedligeholdelse. Der skal ikke kunne trænge fugt ind i træet, da det ellers vil rådne, derfor er jævnlig imprægnering eller maling nødvendig. Står din trægarage meget i skygge, kan du også skulle fjerne mos og alger med højtryksrenser fra tid til anden. 

 

  • Den indbyggede garage

Når din garage bliver bygget sammen med din bolig, kaldes det en indbygget garage eller en integreret garage. Der er helt specielle regler og standarder  der skal overholdes, hvis du ønsker en integreret garage. Blandt andet regnes en sådan garage ikke for en sekundær bygning, men for en tilbygning, der har indflydelse på din boligs areal. Du skal derfor søge byggetilladelse til en indbygget garage. Murerfirmaet.dk  kender alle reglerne, så dit projekt er i trygge og kompetente hænder. 

Den indbyggede garage er super flot, da den har samme facade som huset og giver et lækkert stilrent look. Det er også den dyreste løsning og kræver oftest, at din bolig får en facaderenovering samtidig med, for at ramme det helt ens udseende. 

Du skal også vælge, hvilken slags port du vil have i din nye garage og om du vil have en indgangsdør, så du ikke behøver åbne porten, hver gang du skal i garagen. 

Det er rarest og langt nemmere at få installeret en automatisk garageport. Et enkelt tryk på din fjernbetjening i bilen og porten åbner. Kommer du hjem i øsende regnvejr er turen ud af bilen for at åbne den manuelle garageport ikke særlig indbydende.

Du skal også tage stilling til, hvilket tag du ønsker på din garage, her skal du være ekstra opmærksom på, om der i lokalplanen eller i servitutterne er særlige regler for valg af tag, som du skal overholde. Vælg et tag, der passer i udtrykket til din bolig, det giver nemlig det bedste og mest harmoniske udtryk på din grund. 

Det vil være en skam at få bygget en garage, der nok er funktionel og flot, men som slet ikke harmonerer med din hus. Det giver et rodet og trælst indtryk, specielt hvis du på et tidspunkt vælger at sælge din bolig. Et harmonisk helhedsindtryk er langt at foretrække, både for øjet og for din boligs værdi.

Tjek lokalplan og servitutter

Du bør altid tjekke lokalplanen for dit område og gøre dig bekendt med eventuelle servitutter, der er på din matrikel. Ud over, at de kan indeholde en anden bebyggelsesprocent, kan der være andre forbehold, der kan have indflydelse på opførelsen af din nye garage, Det kan for eksempel være hvor højt du må bygge eller hvilken slags tag du skal bruge.

Det er vigtigt, at du overholder de krav og regler der er, både de generelle og dem der er i dit område, ellers kan du risikere, at du må sige farvel til din nye garage. Din kommune kan nemlig kræve, at du fjerner en ulovlig opført bygning. Rådfør dig gerne med et lokalkendt murerfirma, da de ofte kender de specielle love og regler for området.

Renovering af garage, kan det overhovedet betale sig

Har du en gammel garage, som trænger til nyt liv og er du usikker på, om det overhovedet kan betale sig, at renovere den, bør du lade et byggefirma kigge på opgaven. Alt efter hvilken stand din nuværende garage er i, er det ikke sikkert det kan lade sig gøre eller er økonomisk rentabelt at renovere på den. Råd i træet eller revnede murstensvægge kan være svære at rette op på. 

Det vigtigste er at tjekke fundamentet, er det i orden, kan den nye garage opføres på det gamle fundament. Det er både tids- og pengebesparende. Har du en trægarage du gerne vil have lavet om til en muret garage, vil der være forbehold i forhold til det nuværende fundament. Det er nemlig ikke altid at et fundament til en garage i træ, direkte kan bruges til et fundament til en muret garage.

Hvad koster en garage

Prisen på din nye garage afhænger naturligvis af hvilken slags garage du ønsker. Skal den være muret eller af træ, med fladt eller skrånende tag, enkelt eller dobbelt, med hobbyrum eller redskabsskur, isoleret eller med gulvvarme, med indlagt el og vand. Som du ser, er det helt umuligt at give en pris, før murerfirmaet kender de ønsker og krav, du har til din nye garage. Skriv dine krav og ønsker ned, lave en tegning og gå gerne i haven med snor og pløkker, så du kan se, hvor meget plads du har til rådighed. Det giver nemlig et godt visuelt billede af, om der er plads til alle dine ønsker. Det er også god information at tage med til det murerfirma, du gerne vil have til at stå for opgaven. 

Vælg et lokalkendt murerfirma, de kender nemlig til lokalplaner og andre vigtige regler i dit område. De kender også områdets arkitektur og kan give dig gode råd i forhold til dette. Så er du sikret en god start på dit byggeri. Desuden er et lokalkendt murerfirma langt bedre til at sætte den rette pris på dit projekt, så du ikke løber ind i økonomiske udfordringer i løbet af byggeperioden. Vælg et firma, der er klar til at give dig et helt gratis og uforbindende tilbud på opgaven, så er du kommet godt fra start. 

Prisen på din nye garage kan som sagt variere meget, alt efter dine ønsker. Det er selvsagt umuligt at slynge en passende pris på netop dit projekt ud, så det lader vi være med. Som udgangspunkt vil m2 prisen på en helt enkel, muret garage være omkring sæt selv beløb kr.

Vælg os til din opgave

Er du bosiddende i København eller opland, er det muligt at få et lokalkendt og erfarent firma som Murerfirmaet til at stå for opførelsen af din nye garage. Her vil du også altid kunne starte med at få et helt uforbindende og gratis tilbud på din byggeopgave. Byggelederen vil aftale et besøg hos dig, for selvsyn er nu engang bedst, sammen tager i en snak om ønsker og forventninger, tidshorisont for byggeriet og andre vigtige aspekter. Du modtager efterfølgende et objektivt kalkuleret tilbud på din opgave. 

Det sparer dig på sigt for mange ærgelser i forhold til uforudsete udgifter og ændrede byggeplaner. Din byggeleder er din kontaktperson hele vejen fra start til slut, så er du nemlig sikker på, at ingen information går tabt og dit projekt er i trygge, kompetente hænder.
Murerfirmaet.dk er et veletableret og velrenommeret murerfirma, der har helt styr på de gældende regler og love i forbindelse med opførelse af nybyggeri og renoveringer. Det er i årenes løb blevet til rigtig mange veludførte opgaver, med lige så mange tilfredse kunder og stor og bred erfaring til følge. Du kan booke et møde med en byggeleder hos murerfirmaet.dk her eller sende information om dit forestående byggeprojekt her.

Hvor lang tid tager det et bygge en tilbygning

Det tager ca 3 – 9 måneder at bygge en tilbygning, men der er mange ting der kan påvirke en tidsplan. Der vil altid blive udarbejdet en tidsplan over byggeriet vedhæftet til tilbuddet. For at give en fast tidshorisont skal man vide følgende:

  • Hvor mange kvadratmeter skal der bygges
  • Er det en garage eller en tilbygning til huset
  • Skal der være badeværelse og/eller køkken
  • Hvilke materialer skal der bruges
  • Hvordan ser tegningerne ud
  • Skal der også bygges en kælder og/eller 1 sal.
  • Vil du lave noget selv, f.eks have eller malerarbejde
  • Har du søgt byggetilladelse

Sådan er tilbygnings processen

Denne tilbygnings process er kun vejledende. Man kan sagtens starte med at få et groft estimat fra en håndværker, så man har en ide om man har råd til at få lavet tilbygningen.

  • Få styr på budgettet
  • Søg om byggetilladelse
  • Find inspiration til hvordan du vil have tilbygningen skal bygges
  • Få lavet tegninger over projektet
  • Indhent tilbuddet
  • Arbejdet påbegyndes
  • Tilbygningen afleveres
  • 1 og 5 års gennemsyn